Udskiftning af forrude var nødvendigt

Da jeg var på vej hjem fra arbejde oplevede jeg noget, som jeg aldrig troede, at man kunne finde på. Jeg så da godt, at der stod børn oppe på gangbroen, men at de ville kaste sten efter min bil og jeg – det havde jeg aldrig gættet på. Jeg har deraf nu et stort hul i min forrude – kun på grund af de fandens møgunger. Jeg stoppede straks op, og kom op på gangbroen – men de var væk. Det er selvfølgelig ærgerligt, for jeg ville da gerne have haft fat i dem, og kunne sige et par alvorsord til dem og deres forældre. Nå, men ruden skulle tilses, og jeg kørte til et nærtliggende autoserviceværksted, som tilbød en ny forrude. Det var nemlig slemt, sagde de, da hullet ikke længere kunne kvalificeres som stenslag, men derimod en totalskade på ruden – at køre med den ville være uansvarligt. Øv for en omkostning, men de var heldigvis rigtig søde og forstående, og skyndte sig straks at skifte forruden, så jeg ikke blev mere hidsig, end jeg var.

Det var da også super godt arbejde, og jeg sørgede for at få en kvittering på det, så jeg kunne sende den ind til forsikringen. De dækkede heldigvis, men jeg ville nu have haft det bedst med, at de børn havde fået en lærestreg. Det kan jo ikke passe, at de børn opfører sig sådan, når deres forældre ikke ser det – ja, de finder nok aldrig ud af, at deres kære små børn er sådan nogle lømler.

Tags: ,

Endnu ingen kommentarer

Leave a Reply