Sprog, rejser og jagten på det autentiske

Sent i livet kan det ske, at man stopper op og stiller spørgsmål. For mange betyder det automatisk midtvejskrise, men for mig betyder det egentlig bare refleksion. For hvorfor er det, at alt skal forvandles til noget negativt, bare fordi man stopper op og spørger sig selv: har jeg været på rette kurs OG vil jeg fortsætte på samme kurs?

Jeg tror, at det er en meget almindelig adfærd for det reflekterende individ, der har modet til at stille spørgsmål, træde et skridt tilbage og så simpelthen få et nyt perspektiv på livet.

Jeg indledte et forløb til personlig udvikling umiddelbart efter min 45 års fødselsdag. Jeg fandt en coach, som kunne hjælpe mig med at holde styr på mine tanker og være en slags facilitator i forløbet. Jeg har altid ment, at to sæt øjne er bedre end bare et, så hvorfor ikke involvere en anden i forløbet, der oven i købet har noget at byde ind med.

Ved siden af alle disse spørgsmål melder der sig en ny appetit på livet. En appetit, der ikke handler om at tænke, men om at gøre. For mig har det betydet, at jeg er gået i gang med at lære spansk, da jeg gerne vil bo der, når jeg er pensioneret. Jeg har tilmed booket en sprogrejse til næste år, hvor jeg for alvor skal give den en over nakken og lære landet bedre at kende end jeg har kunne fra mine turistbesøg. Jeg har mod på det hele, og jeg har først lige slået øjnene op.

Tags: , , ,

Endnu ingen kommentarer

Leave a Reply